Hey, hvad nu, hvis jeg siger til dig, at jeg slet ikke kan lide børn?

Jeg har en liste. Det er en liste over mulige blogindlæg. En ideliste. Selvom mange af mine indlæg ofte opstår, fordi jeg farer i flint over noget og ryger til tasterne i stedet for at skælde ud på det nærmeste af kød og blod, er der skam også nogle af opråbene, der er mere eller mindre planlagt – de ligger bare og venter… på det rette øjeblik.

“Hvad så Helene, skal du så ikke have børn eller hvordan?” Sætningen falder i dag på mit arbejde. Allerede inden jeg når at vende det hvide ud af øjene, stønne hårdt og finde de værste gloser om børn frem, har min gode, søde og dygtige kollega, grebet mig i armen og sagt: “Undskyld for helvede. Det var da det dummeste og mest provokerende spørgsmål!”

Min kollega, som er i slut 30‘erne (og ligner en på 25 – bastard!), har et barn på de 3,5 år cirka. Hun får nu version 2.0 af det spørgsmål, man stiller mig. “Skal du så ikke have nr. 2 snart. Dit barn skal da ha’ en bror eller søster, right?”

Vi nåede aldrig frem til en snak, om hvorvidt jeg skal have børn eller ej, eller om hun skal have nr. 2. I stedet rynkede vi bryn, fægtede med arme og lukkede galde ud over, at det er helt ok at spørge kvinder, der er over 25 år, om de ikke snart skal have børn. For hey, vi er jo bare en bageovn, eller det der gør, at du sover trygt om natten, fordi du ved, at din folkepension er sikret med vores produktion af 1,6 barn. FYI, 1,6 barn er ikke nok. Du kommer stadig først på pension som 70-årig.

Fanget lige der i naturligheds-fælden – for det er jo naturligt som kvinde at gerne ville have børn – står jeg ofte, når den kommentar falder, og har kun et ønske. Nemlig at fortælle dig, at jeg synes, børn er grimme, dumme og at de lugter – og specielt dine, hvis du har nogle.

Spørger du egentlig tit dine mandlige bekendtskaber, om de ikke snart skal have den forfremmelse? Ej vel, det er du holdt op med ikke? For du ved godt, at det at være mand ikke længere er ensbetydende med karriere og forfremmelse, ikke? Så mens det godt kan være naturligt at være mand og bare have et job, hvorfor kan det så ikke være natuligt for en kvinde ikke at få børn?

Ser du, jeg er ikke vokset op med drømme om 1,6 barn, en have hvor ungerne løber rundt og hjemmebagte boller. Jeg er ikke engang vokset op med følelsen af, at jeg da skulle have et barn en dag. Og det er ikke fordi, der er noget galt med mine æggestokke. De fungerer fint. Jeg er vokset op med drømme om at rage viden til mig, skrive kronikker i Politiken, en stor fed Audi eller Mercer på gaden, rejse verden rundt, en herskabslejlighed uden have og tagrender og et job, der sparker røv.

At du gerne vil have børn er dejligt. Det er skønt. All the power to ya. Men bare fordi, det kun er det ur, jeg har på håndledet, der tikker, er det ikke ensbetydende med, at jeg er mindre kvinde eller unaturlig. Jeg er heller ikke mærkelig, eller sådan en mandhaftig kvinde. Jeg ved godt, det gør det sværere for dig at putte mig ned i en kasse, but hey live with it. Se det som noget nyt – take a walk on the wild side.

I sidste ende er det ikke interessant, om jeg vil reproducere eller ej. Det er så meget mere interessant, hvilken bog jeg læser lige nu, eller hvilken film jeg sidst så, eller om jeg har været inde og se en ny udstilling på Louisiana. Det svar vil måske give dig ny inspiration og hey hvem ved måske berige dit liv. Men mit svar på, om jeg skal have børn eller ej, vil ikke. Så kan du lige så godt gå ned og købe Se&Hør.

Reklamer

2 thoughts on “Hey, hvad nu, hvis jeg siger til dig, at jeg slet ikke kan lide børn?”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s