Did you miss it #30

Selvom jeg burde blogge om andre ting end bare andres gode ord, så er det alligevel en fornøjelse at finde gode historier fra ugens gang frem hver evig eneste søndag. Det er i dag 30. gang, jeg gør det, og det er efterhånden en rigtig vigtig del af både bloggens (og mit) liv. Der er i det hele taget noget opløftende ved at læse gode ord hver evig eneste uge for at kunne dele dem.

Når det så er sagt, er det alligevel noget tid siden jeg har haft en mening om noget. Ikke fordi, der som sådan ikke er noget at have en mening om, men nogle gange drøner livet bare forbi, og så har man ikke tid til andet end andres gode ord.

And speaking of – here they are.

Bag om den amerikanske sygesikring
ObamaCare blev en realitet i denne uge. Over 7 millioner amerikanere har tilmeldt sig sygeforsikringen. Det har været en kamp op af bakke for Præsidenten. Hjemmesiden, hvor tilmeldingerne skulle foregå, kom så dårligt fra start –  grundet tekniske problemer – at Det Hvide Hus nedjusterede tallet for hvor mange tilmeldte ObamaCare skulle have for at træde i kraft fra 7 millioner til 6 millioner. Deadline var den 31. marts. Den 1. april kunne Præsidenten så alligevel fortælle om en kæmpe succes. Ovre på Politico kan du komme bag om successen – og få svar på, om det var takket være Bradley Cooper.

Israelsk apartheid
Politiske forskelle til trods, så er det vigtigt at give en highfive, når politikere melder ærligt og klart ud uagtet, hvor uenig man er, eller uagtet hvilken uro det giver i de interne partirækker. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det på den måde. For der var – i hvert fald på Twitter – store klap på skulderen blandt den kreative klasse (!) til Venstremanden Jakob Engel-Schmidts indlæg om Israel-Palæstina konflikten på Politiken. Det er sgu stærke sager, når de udtrykker en holdning, de politikere.

Den mexicanske version
Texas er ikke kendt for at være den mest liberale stat i USA. Tværtimod. Men ikke desto mindre var det her Roe vs. Wade – Højsteretsdommen, der frigav aborten i USA – havde sin oprindelse. Men nu over 40 år senere har Texas strammet så meget på reglerne, at det efterhånden er svært at opstøve en abortklinik i staten, hvilket betyder at flere og flere kvinder igen tyr til den illegale abort. Der er da virkelig ikke nogen, der mener, vi kan være det bekendt? Læs med ovre på Huffington.

Et brev til min jyske far
Forestil jer følgende. En københavnsk journalist skal forklare sin jyske far om balladen mellem Martin Kongstad og Signe Wenneberg og hele den der k-liste. Så han beslutter sig for at skrive et brev til sin far. Men du behøver slet ikke forestille dig det, for du kan faktisk læse lige præcis det brev på Informeren i denne uge. Lasse Lavrsen har skrevet det – og det er genialt. Tillykke til Lasse for samtidig at have skrevet sig ind i den kreative klasse.

Krigsfotografen
Den Pulitzer vindende fotograf Anja Niedringhaus blev dræbt i denne uge, mens hun dækkede det Afghanske valg. Hun var en af de bedste krigsfotografer og har særligt dækket Mellemøsten. De har samlet 20 af hendes bedste ovre på The Guardian. Pay your tribute.

Endnu en Zetland single – denne gang om SF
Har du bare en smule interesse for politik og livet på Christiansborg, skal du heller ikke på nogen måde snydes for Zetland’s single om, hvordan SF mistede regeringsmagten – eller hvordan de kastede den væk som et forkælet barn. Kristian Brårud Larsen, der normalt er journalist på Ritzau, har skrevet en fabelagtig gennemgang af, hvad der gik galt fra Vilhelmsen satte sig i stolen til den DONG Energy solgte 19 pct. af deres aktier til (Dødsstjernen) Goldman Sachs.

Nyd søndagen. Inden du ser dig om er det mandag igen – men det er vel ok.

Did you miss it #28

Vi er live fra Houston. Big oil city, big trucks and big grills. I stedet for at bruge min weekend på sofaen begravet i læsestof, har jeg i stedet set USA gennem en bilrude – the best way by the way. Nedenstående er derfor lidt af en blandet landhandel, men det er stadig godt.

US footprints
Der har kørt to breaking bjælker de sidste to uger. Det forsvundne Malaysiske fly og Putins rumstering nede på Krim. Den rumstering nu er endt med at befolkningen på halvøen har bestemt sig for at løsrive sig fra Ukraine. En folkeafstemning, som forøvrigt kun bliver anerkendt af Rusland. Mens vi diskuterer, om Putin har drukket af natpotten eller han reelt er på vej til at genoplive den kolde krig, så har Thorkil Jacobsen analyseret situation på Krim udfra den amerikanske udenrigspolitiske optik. Det er lækkerier, og du kan læse dem ovre på Netudgaven.

Du ved godt, der i er krig i Syrien, ikke?
Jeg har virkelig svært ved at slippe det. Men tre år er gået, og vi har stadig ikke gjort noget. Rusland annekterer Krim, og vi hopper op af stolen som var det et katapultsæde, men tre års krig i Syrien med inddirekte støtte fra Putin, gør vi ikke noget ved. På The Atlantic har de samlet billeder fra de sidste par måneder i Syrien. Du skal se dem. For du skal se, hvad det er, vi har ignoreret de sidste tre år.

Farrow Fair
Der er to fordele ved long haul flyvninger. Den åbenlyse – ankomsten til et far away place, som enten er fyldt med nye oplevelser eller stor gensynsglæde. Den anden er, at man for alvor får tid til at læse alle de artikler, man har gemt på instapaper. Hvis man flyver på monkey, er der ikke andre fordele. Jeg har derfor langt om længe fået læst interviewet med Mia Farrow og alle hendes børn i Vanity Fair. Det er den historie, der danner baggrund for hele polemikken med de opblussede incestanklager mod Woody Allen. Det er one crasy long read. Men det er også one crasy story – helt fra start og før al balladen med Soon-Yi.

Ama’r
Jeg indrømmer det gerne. Det er det kvarter, jeg kommer mindst i. Faktisk kan jeg ikke huske, jeg har været der af egen fri vilje de sidste fem år, medmindre jeg skulle i lufthavnen. Ikke engang Christianshavn er jeg god til at lægge vejen forbi. For mig er Amager stadig lorteøen. Ovre på Euroman har de sendt Palle Strøm over broen for at se på, om Amager er tværsummen af Danmark – lige midt i mellem lossenpladsen og café latten. Det er godt skrevet – men det er stadig Amager.

The wild flower
Jeg kan af egen erfaring berette, at den texanske Redneck lever i bedste velgående . Han/hun er en skræmmende og interessant oplevelse for en akademisk velfærds-europæer. Selvom den bedste måde at opleve ham eller hun på er i en bil på en landevej, så får du her en række helt fantastiske billeder fra Texas i 70’erne.

Enjoy the read. Now someone pass the bacon!