England spiller i aften EM finale mod Italien i herrefodbold. Hvis England taber, så er der stor sandsynlighed for, at en kvinde også taber. I en undersøgelse fra London School of Economics fandt man at “domestic abuse” steg med 38%, når et engelsk hold tabte og steg med 26%, hvis et engelsk hold vandt eller spillede uafgjort.
Jeg ved intet om fodbold. Det er en sportsgren, der vitterligt ikke siger mig meget. Det virker som det langsommeste spil på en kæmpe græsplæne, hvor man endda har opfundet en regel for at gøre spillet endnu langsommere (offside, I’m looking at you). Men under denne EM slutrunde, som faldt i kølvandet på en pandemi, så jeg min søn blive ført ind i glæden. Selvfølgelig tilskyndet af et dansk herrelandshold, som vi alle på en forfærdelig baggrund forelskede os i, mens solen bragede ned over os.
Så inden jeg får samtlige fans efter mig, inklusiv min egen mini-mester på snart 5 år, så lad det være sagt med det samme, at det ikke er fodboldens skyld, at mænd i England i aften muligvis tæver deres kvinder gule og blå. Det er heller ikke de mænd, der løber på banen i aften, der er skyldige. Faktisk har den engelske landstræner muligvis gjort mere for det nødvendige systemoprør, der er tilknyttet fodbolden end andre. Det samme med Kasper Hjulmand, som er blevet hyldet som leder med rette i danske medier.
Under lock-down, oprettede politiet særlige sætninger, som kvinder kunne bruge for at få hjælp, fordi de ikke kunne komme ud af deres hjem. I Italien skulle man bestille en Margherita pizza. Billedet går igen over hele Europa. Herhjemme blev de nævnt i enkelte bisætninger af Astrid Krag under de forskellige pressemøder, men det var ikke noget, vi for alvor talte højt om. Det var det alligevel for alvorligt til.
Djævlens advokat vil her fortælle mig, at mænd er overrepræsenteret i voldsstatistikkerne. At flere mænd end kvinder årligt bliver udsat for vold. Det modtagerne dog har til fælles er, at dem, der udøver volden er mænd. #NotAllMen siger du nu. Men ligesåvel som jeg i årevis har plæderet for, at vi ikke skal #FixTheWomen, så handler det her om det samme. Det handler om systemet.
Skal jeg sige ordet højt…? Patriarkatet… Uh, Mufassa. Det var ikke rart, hva?! Sorry to burst your bubble og være hende, der er så skide sur, men det system har en indbygget historisk og kulturel misogyni, der nærer en mistillid til kvinder. Bare det, at vi seriøst kan have en diskussion på sociale medier, om Naser Khader ikke er udsat for en heksejagt (bare det ord), og dernæst om man ikke bare skal træne kvinder som kampsoldater for at undgå at ende i Naser Khader-agtige situationer. Ja, Brian Mørk – looking at you.
Men hvis jeg skal trænes som en kampsoldat, må det jo være fordi, der er en krig. En krig, hvor manden er fjenden og ikke respekterer mine grænser. Er det helt seriøst det narrativ, vi gerne vil skrive vores børns historie på? Hvis der var noget det herrelandshold i fodbold lærte os i sommeren 2021 var det jo netop, at det ikke er tilfældet.
Men hvad så? Venter vi bare på, at tidens tand nedbryder de sidste barrierer, mens vi ser på systemets dødskramper med advokatordninger, whistleblower systemer og særlige koder hos politiet? Alligevel en dårlig strategi i mine øjne. Det svarer lidt til at sidde i en virksomhed og bare se pengene fosse ud af kassen, uden at gøre noget ved det.
Tro på hende
I vores samfund tror vi simpelthen ikke på kvinder. For tror du virkelig, at Britney Spears er i stand til at styre sit eget liv? Er det ikke bedre, at hendes far beholder styringen – når alt kommer til alt husker vi jo alle 2007…? Eller coachede Mia Farrow ikke bare sin 7-årige datter, Dylan Farrow til at fortælle om Woody’s voldtægt mod hende – hun var trods alt en kvinde med en sag efter hele Soon-Yi-dramaet? Eller havde Meghan virkelig selvmordstanker – hun boede trods alt i et palads?
Freud byggede en hel karriere på at hævde, at kvinder var hysteriske (det ord har fulgt os lige siden). Kvinder, der lider af endometriose, bliver bedt om at udholde smerten, fordi det er normalt for kvinder at opleve kramper i løbet af deres cyklus. Tilføj etnicitet til den manglende viden, og du vil opdage, at der findes en medicinsk myte, der siger, at sorte ikke oplever samme smerte som som hvide, fordi de skulle have tykkere hud (det er ikke en myte; det er en racisme). Og hvad med, når kvinder fortæller, at de er blevet voldtaget, og svaret er – ja, men blev han dømt?
Det er let ikke at tro på kvinder. Det opretholder systemet, og så behøver vi ikke at gøre noget ved det.
Men hvorfor skulle vi lyve? Hvorfor skulle vi lyve om vores smerte, vores oplevelser, vores tanker, vores følelser. Det er seriøst lettere måder at få opmærksomhed på. Så i stedet for at sidde og vente på, at systemet udånder af sig selv over den næste par generationer, så hjælp det lidt på vej og tro på hende, når hun fortæller dig, at det værste, hun ved er, når der bliver spillet en fodboldkamp.